Han trengte mer enn moren kunne gi

Dette efterår har Troens Bevis gennemført flere redningsaktioner for børn med funktionsnedsættelser i Uganda. Et af børnene er en 10-årig dreng, som har levet under forhold, ingen børn burde opleve. Han blev født med cerebral parese. Bag hans historie gemmer sig også fortællingen om en mor, som har båret mere smerte end de fleste.

Moderen levede tidligere et enkelt, men stabilt liv i Kampala, hvor hun arbejdede som hushjælp hos en familie, hun også boede hos. I denne periode blev hun udsat for overgreb ved to lejligheder af en mand, som ofte besøgte familien. Sådanne hændelser bliver sjældent talt om, og hun bar smerten alene. Som følge af overgrebene blev hun gravid. Da arbejdsgiveren opdagede det, mistede hun både sit arbejde og sit hjem.

De få opsparede midler, hun havde, brugte hun på at leje et lille hus i Kampala. Her fødte hun drengen med hjælp fra en jordemoder. Fødslen var lang og kompliceret, hvilket førte til, at barnet fik cerebral parese.

Billedtekst: Mor og barn får nu hjælp i omsorgsbyen, som stiftelsen driver i Uganda.

En kamp, hun ikke kunne vinde alene

Livet i Kampala blev stadig mere krævende. Moderen havde ikke råd til medicin og nødvendig medicinsk opfølgning. Hun havde to andre børn at forsørge, og mange dage var der ikke nok mad til alle. Ingen af børnene gik i skole. Efterhånden havde hun heller ikke råd til huslejen, og familien blev tvunget til at flytte tilbage til landsbyen, hun kom fra.

Heller ikke dér fandt de tryghed. Drengen blev mødt med overtro, frygt og stigmatisering. Naboerne holdt afstand, og familien blev isoleret. Moderen stod alene med ansvaret for tre børn, hvoraf ét havde omfattende plejebehov. De manglede både økonomiske ressourcer og adgang til lægehjælp. Cerebral parese kræver regelmæssig opfølgning, behandling og tilsyn – noget hun ikke havde mulighed for at give.

Alligevel gjorde hun alt, hvad hun kunne. Hun bar ham lange afstande på ryggen, holdt ham varm om natten og tog småjobs, når hun kunne, for at skaffe mad. Mange gange brød hun sammen af udmattelse og fortvivlelse. Men hun gav aldrig op på sine børn.

Redningen blev et vendepunkt

Dette efterår fik familien mulighed for at flytte ind i en af familielejlighederne i den omsorgsby, som Troens Bevishar opført i Uganda. For første gang i mange år kunne moderen sænke skuldrene.

– Børnene får nu opleve ting, de aldrig har haft før. De sover i deres egne senge, får nok mad hver dag, rent tøj og voksne, som følger dem tæt. Alle tre går i skole og er en del af et fællesskab, hvor de bliver set, inkluderet og mødt med varme, fortæller Rune Edvardsen, daglig leder i Troens Bevis, som selv var til stede under redningsaktionen.

I omsorgsbyen får drengen adgang til den medicinske behandling, fysioterapi og omsorg, han har haft brug for hele sit liv.

– Han bliver ikke længere gemt væk eller isoleret. Nu får han lov til at le, være ude, føle sig tryg og blive fulgt op af fagpersoner, som vil ham det godt.

Moderen beskriver det som, at hun for første gang i mange år kan trække vejret frit.

– Hun står ikke længere alene. Nu bliver hun styrket i sin rolle som mor, får hjælp til at bearbejde egne traumer og får støtte til at opbygge et nyt liv for familien, forklarer Edvardsen.

Vil hjælpe flere børn

Troens Bevis ønsker at fortsætte med at hjælpe flere børn med funktionsnedsættelser i Uganda. I dag får 60 børn hjælp i omsorgsbyen. I det kommende år er der behov for støtte til yderligere 50 børn, som lever under meget vanskelige forhold.

– Det koster i gennemsnit 2.000 kroner om måneden at forsørge et barn med funktionsnedsættelser. Behovene varierer afhængigt af medicinsk behandling, hjælpemidler og tilpasning.

Edvardsen forklarer, at der ikke findes offentlige ordninger, som støtter disse familier.

– Mange børn lider derfor en brutal og uretfærdig skæbne. Omsorgsbyen er et af meget få hjælpetilbud i området og er helt afhængig af støtte for at kunne hjælpe flere.

Han håber, at mange vil være med til at tage ansvar for et barn.

– Det er et stort månedligt beløb, men vi ønsker, at disse børn skal få de samme muligheder som andre børn.